Pet Shop Boys

Pet Shop Boys
Pet Shop Boys live i Tivoli, København 1. juni 2007
Information
Genre house
jungle
techno
Aktive år 1981 -
Pladeselskab Parlophone
Medlemmer Neil Tennant
Chris Lowe
Eksterne henvisninger
petshopboys.co.uk

Pet Shop Boys er en engelsk popduo bestående af Neil Tennant og Chris Lowe.

Musikstilen er pop med mange elementer fra disco, elektronisk musik og ofte med dansevenlige hits. Remixes er en væsentlig bestanddel – både når det gælder singler og hele album. Gruppen har udgivet tre hele remix-album der udelukkende indeholder remixes af tidligere numre, både singler og album-tracks. En række af deres album er desuden genudgivet med en stor mængde remixes som bonustracks. Desuden hænder det også hyppigt at de remixer for andre kunstnere – bl.a. har de remixet for David Bowie og Madonna. Den danske producer og dj Anders Trentemøller har i 2006 bidraget med et remix af Pet Shop Boys nummeret Sodom and Gomorra på remix-albummet Fundamentalism. Albummet Disco 4 (2007) indeholder Pet shop Boys remixet musik af David Bowie, Madonna, Rammstein, Yoko Ono, The Killers og Atomizer.

Pet Shop Boys fik deres store gennembrud i 1985 med singlen West End Girls. I de efterfølgende år fik de flere store hits – der især toppede den engelske hitliste, og også fik stor popularitet i resten af Europa – bl.a. Surburbia, It's a Sin, Heart, Always On My Mind (cover af gammel Elvis-klassiker) og Domino Dancing. I 1990'erne var nogle af deres største hits: Being Boring,Go West (cover af gammelt Village People-nummer), Can You Forgive her? og New York City Boy.

Pet Shop Boys har opnået stor popularitet i bøsse-kredse, og fremstår for mange som et bøsse-ikon på linje med f.eks. Erasure og Village People. Neil Tennant har da også åbent sprunget ud som homoseksuel, og mange tekster har tydelige homoseksuelle referencer. Men lige så mange tekster har heteroseksuelle temaer, og gruppen har da også altid haft lige så stor popularitet i heteroseksuelle kredse. Det danske band Nordstrøm har blandt andet Pet Shop Boys som inspirationskilde.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search